Den samlede beskæftigelse

Figur 1 viser fordelingen af antal hovedbeskæftigede i 2011 på syv overordnede hovedbrancher. Som det fremgår af figuren var ”Offentlig administration og service” med en andel på omkring 40 pct. den markant største hovedbranche. Foruden at dække over centraladministrationen og administrationerne i kommunerne indeholder denne hovedbranche langt størstedelen af såvel sundheds- som undervisningssektoren samt endvidere blandt andet politi, retsvæsen og enkelte mindre offentligt ejede selskaber.

Figur 1. Den samlede beskæftigelse fordelt på hovedbrancher 2011

 

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBV1

 

Figur 1 er dannet ud fra optællinger af hovedbeskæftigede personer i de enkelte overordnede hovedbrancher. De enkelte tal findes i oversigt 1, hvor også antallet af bibeskæftigede personer inden for hovedbrancherne er præsenteret. Hovedbeskæftigelse er defineret som den ansættelse, hvor en arbejdstager i en given måned har optjent den højeste løn, mens alle andre jobs, den pågældende eventuelt måtte have samme måned, defineres som bibeskæftigelse. Det fremgår af oversigten, at relativt få personer (ca. 6 pct. af den samlede beskæftigelse) har bijobs, og at den optjente løn fra bibeskæftigelse udgør under 2 pct. af de samlede lønudbetalinger.

Oversigt 1. Hoved- og bibeskæftigelse 2011

 

Hovedbeskæftigelse

Bibeskæftigelse

 

Antal personer i gns. pr. måned

Samlet lønsum (mio. kr.)

Antal personer i gns. pr. måned

Samlet lønsum (mio. kr.)

Alle ..............................

28.599

8.748

1.831

155

Bygge- & anlægssektoren .........

2.139

738

114

17

Fiskeri ............................

1.238

544

143

18

Handel og reparationsvirksomhed .

4.965

1.152

397

27

Industri ..........................

878

293

68

7

Offentlig administration og service

11.480

3.342

402

42

Transportsektoren ................

3.013

1.054

207

12

Øvrige brancher ..................

4.888

1.625

499

31

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBV1

 

Det ses af figur 2, at beskæftigelsen følger en fast årsrytme, hvor den topper i 3. kvartal og er lavest i 1. kvartal. Det kan endvidere bemærkes, at sæsonudsvingene de seneste tre år er blevet større og større, således at maksimumpunkterne i 3. kvartal er blevet større, mens minimumspunkterne i 1. kvartal omvendt er blevet mindre.

Figur 2. Samlet beskæftigelse i gennemsnit pr. måned fordelt på kvartaler

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBV3

 

Af oversigt 2 fremgår det, at der i 2011 var i alt 1.539 arbejdsgivere, der i mindst én måned i løbet af året havde arbejdstagere beskæftiget. I gennemsnit pr. måned var der dog kun tale om 1.156 arbejdsgivere, hvilket blandt andet viser, at en del virksomheder – eksempelvis i fiskeriet – kun i dele af året har ansatte beskæftiget. Tallene giver samtidig en indikation på, at der er en vis udskiftning i bestanden af aktive virksomheder med ansatte.

Oversigt 2. Antal lønudbetalende virksomheder 2011

 

Antal virksomheder i gennemsnit pr. måned

Antal virksomheder i alt i løbet af året

Alle ..............................................

1.156

1.539

Bygge- & anlægssektoren .........................

183

208

Fiskeri ...........................................

164

259

Handel og reparationsvirksomhed .................

185

215

Industri ..........................................

35

45

Offentlig administration og service ................

18

21

Transportsektoren ................................

129

174

Øvrige brancher ..................................

443

617

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBV1